Aftalegrundlag
Med mindre andet følger af ufravigelige lovbestemmelser, eller af anden skriftlig aftale, sker ethvert salg fra vor forretning på nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der grå forud for eventuelle bestemmelser i købers ordre/accept, herunder købers almindelige betingelser.
Sælgers tilbud
Tilbud gælder 1 måned, med mindre andet er aftalt. I tilbuddet indgår ikke opmåling, udarbejdelse af tegninger og skabeloner. Hvor skabeloner er nødvendige ved fremstilling af varen, leveres disse af køber og skal være udført i vandfast materiale.
Ændring af ordre
I sælgers ordrebekræftelse angives produktionens starttidspunkt. Efter den angivne dato kan der af produktionstekniske hensyn ikke umiddelbart foretages rettelser i ordre.
Priser
Alle priser er ab vor plads og excl. Emballage og moms. Merværdiafgifter eller anden afgift beregnes efter de på leveringsdagen gældende regler. Såfremt priserne er baseret på udenlandsk valuta, er de kurser, som ligger til grundlag for kalkulation, tilbudsdagens kurser. Eventuelle ændringer i valutakurserne, som indtræder inden købers indbetaling har fået valør – jfr. Betalingen nedenfor er for købers regning. Priserne i prislisten er uforpligtende og kan til enhver tid ændres uden varsel.
Levering
Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt tilstræbes overholdt, idet der dog tages forbehold for uforudsete hindringer og force majeure. I tilfælde af sådanne hindringer forbeholder sælger sig ret til helt eller delvist at annullere ordren eller udskyde leveringstidspunktet med en efter omstændighederne rimelig frist ud over den i aftalen fastsatte leveringstid. Under force majeure henhøre navnlig strejker, lookout, ildsvåde, krig, importrestriktioner, grænsespærringer, usædvanlige naturbegivenheder, havari og forlis, skader på produktionsapparat og dermed ligestillede hindringer uden for sælgers kontrol. Med mindre andet er skriftligt aftalt, er sælger uden ansvar for indirekte tab, følgeskader, driftstab eller andet tab beroende på forsinket levering. Såfremt der er aftalt franko levering købers adresse eller direkte på byggeplads, gælder dette som frit tilkørt, hvor belæsset vogn kan køre til, men ikke aflæsset.
Modtagekontrol
Køber må straks ved modtagelsen, og inden varerne tages i brug, bearbejdes, opsættes el. nedlægges, gennemgå de leverede vare for at sikre sig at disse er mangelfri. Reklamationer over mangler, herunder mængdeafvigelser, der er eller burde være konstateret ved en sådan kontrol, må fremsættes inden 8 dage efter varens levering, og før varen tages i brug, bearbejdes, opsættes el. nedlægges, for at kunne tages til følge.
Kvalitetskrav
Sælger vil til enhver tid bestræbe sig på at sikre, at de leverede vare er i overensstemmelse med aftalen og i sædvanlig god handelskvalitet. Køber må påregne at der forekommer tolerancer i størrelse og tykkelser på op til +/- 0,2 cm i forhold til oplyste tykkelser – især på kløvede materialer, også inden for samme plade/flise. Køber må påregne sædvanligt forekommende naturbetingede farve- og strukturforskelle, som alene har visuel betydning, og herunder hører også sandhuller, glasårer og farvekoncentrationer, der fremstår som pletter.
Ansvar for mangler
Såfremt en leverance viser sig at være mangelfuld, påtager sælger sig efter eget valg
Sælger er uden ansvar for indirekte skader, følgeskader, driftstab eller andre tab. Har køber ikke inden 5 år efter varens overgivelse til ham meddelt os, at han vil påråbe sig en skjult mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, med mindre vi skriftligt har påtaget os at indestå for varen i længere tid.
Returvare
Vare modtages kun retur efter forudgående aftale i hvert enkelt tilfælde. Varerne skal være i ubrugte i mangelfri stand og i original og ubrudt emballage.Godkendte returvare krediteres normalt med fradrag af 15 % af salgsprisen excl. Moms ved franko levering til vor plads eller et andet af os anvist sted. Individuelt fremstillede varer eller vare som er specielt hjemtaget tages ikke retur.
Betaling
Rabatter og bonus af enhver art ydes kun på betingelse af rettidig betaling. Ved overskridelse af betalingsfristen, skal der svares morarente med 2 % pr. påbegyndt måned. Rykkerskrivelser debiteres med Kr. 100,00 excl. Moms pr. stk.
Produktansvar
Sælger fraskriver sig ethvert produktansvar, der ikke følger af de ufravigelige regler i produktansvarsloven. Specielt fremhæves det, at sælger ikke er ansvarlig for driftstab eller noget som helst indirekte tab. I den udstrækning sælger måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs i samme omfang som sælgers ansvar er begrænset efter det ovenfor anførte. Køber er pligtig til at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav imod os i anledningen af de solgte vare.
Eksklusivt udekøkken, udført i kraftig rustfri stål, med en brændt og børstet granitplade. Kan leveres med planmonteret vask, dobbelt gasblus og udskæring til Weber grill.
Både understel og granitplade er stort set vedligeholdelses frit, hvilket betyder at det kan stå ude hele året. Det eneste du skal passe på, er at naboen ikke løber med det! Læs mere her.